Tvivl, når man bevæger sig til nyt og ukendt

 

Den sidste uge har jeg været i syv sind, for jeg vidste, at min tid i Mandrem Beach, var ved at være slut, jeg kunne mærke, at jeg trængte til luftforandring.

IAlt i Mandrem Beach var ved at lukke ned for denne sæson, hele byen emmede af en lidt mærkelig tung energi efterhånden som flere og flere butikker lukkede og håndværkerne startede med at larme, med at rive ned og bygge ovenpå de hoteller, som var/er.  Således at hotellerne kan genopstå, som nye store og flotte til næste sæson. Gaden i byen, hvor alle kalder på en, med deres “Madam, come and look my shop” og mit lige så kedelige svar til dem “Sorry, no more space in my suitcase”.  Alle de handlende vidste, at jeg ikke ville købe noget, men de vidste også, at der ikke ville komme ret mange nye kunder, da stilheden langsomt blev mere larmende. Så de greb enhver chance for handel, og smilede/grinede, når jeg så svarede dem, med det samme evindelige svar, som de hørte hver gang jeg passerede dem. 😆

De venner som jeg gennem årene har fået i denne by, vidste også, at jeg måtte videre på min færd, de vidste, at det var et spørgsmål om hvornår de igen skulle sige farvel for et halvt eller helt års tid. Dette gælder ikke kun et farvel/på gensyn til mig, men til hele byen, for langt de fleste som har butikker og restauranter her, bor her kun for en sæson af gangen. Når sæsonen slutter, vil de lige som turisterne, være nødt til at sige farvel til hinanden og rejse flere tusinder km til deres hjem i Delhi, Mumbai, Rishikesh, Nepal, Karnataka, Kerala. For de kommer så mange forskellige steder fra og mødes så, til hver ny sæson i Mandrem, men 4-5 måneder om året, er de hos deres familier andet sted i Indien.

Hvad angår Ashiyana Yogacenter (som næsten har været mit hjem hvert år i februar måned), så er det næsten det samme, her arbejder de fleste som sæson arbejdere, alle de som rengør stedet, forkæler os og laver mad til os, vender hjem til deres familier, yogalærerne som jo også er terapeuter, leder efter nye steder, at arbejde sig igennem sommermånederne og nogen af dem vender hjem til deres hjemland.

Så alting emmer af afslutning efter en travl sæson og for mit vedkommende betød det så, at jeg nu skulle begynde at tage stilling til, hvor næste stop skulle foregå og det blev så i Palolem og Patnem, hvor jeg så ankom til igår efter 2,5 times taxakørsel fra Mandrem.

Palolem Beach

Så nu er jeg landet og skriver videre i nutid, vel, måske  ha ha ha.. Jeg vil sige at det er en helt anderledes atmosfære her, end i Mandrem, her er utrolig mange turister, englændere, tyskere, (ikke mange franskmænd og danskere som i Mandrem),og så er der rigtig mange Indere, der også er på ferie her. Det er en meget travl strand og byens indbyggere har travlt med at hverve kunder, til alle deres gæsthuse og sørge for, at alle kan få fisk at spise til aften. Desuden har der her udviklet sig en turist attraktion, der hedder at komme ud og kigge delfiner og tage en tur på sightseeing omkring klipperne i havet.

Her er utrolig smukt, men både havet, luften og menneskene er helt anderledes travle og alt emmer af vores europæiske ferie livsstil. Dette fænomen kommer desværre nok også til at ramme mit elskede Mandrem indenfor for de næste år. Man kan stadig tinge om priserne hernede og det er muligt (nu hvor sæsonen også her, er ved at slutte) at kunne overnatte for ca 50 – 100 d.kr. hvis man er lidt ligeglad med kvaliteten og bare har brug for en seng.

Stedet rummer desværre ikke helt min energi og jeg vil finde mod nabostedet Patnem beach imorgen eller overmorgen, da der skulle være mere stille. Idag vil jeg besøge stedet og finde kommende logi for nogen dage.

Men tvivlen som jeg startede med at skrive om, handler om “hvad nu, hvor hen, jeg skal ikke tilbage til job, men ud og se og mærke fremmed kultur. Jeg er på vej mod Kerala, Amritapuri Asram fra næste lørdag, hvor jeg så igen skal opleve nye ting og steder, møde nye mennesker. Men samtidig rammes jeg igen og igen af tvivlen der hvisker til mig:

Gør jeg nu det rigtige? Har jeg lov til at modtage denne luksus, at kunne gøre som jeg vil? Har jeg råd til det? Er jeg noget værd, når jeg ikke som andre, skal hjem på job? Er jeg parat til at trodse min usikkerhed og frygt over for alt nyt? Skal jeg lade min frygt for insekter, edderkopper og højder stoppe mig, eller kan jeg overkomme disse? Hvad vil møde mig nye steder?

Er det denne tvivl som gør, at jeg bider tænderne så meget sammen, at jeg allerede har måtte til tandlægen hernede, da jeg knækkede en tand. Dette blev til en rodbehandling. Så jo nu kan jeg også sige, at det er helt professionelt  tandlægearbejde de laver her, og ikke noget hokus pokus.

Ja faktisk er jeg ikke i tvivl om, at det er min frygt for alt det ukendte, der har gjort mødet med tandlægen til en realitet, for hver morgen jeg vågner, har jeg ondt i mine tænder, så jeg spænder og bider sammen om natten. Tror dog på, at så snart jeg har indlogeret mig på Asrammen i Kerala og besøgt mit kommende studie sted, som befinder sig andet sted i Kerala, så finder jeg roen til at kunne fordybe mig og slippe enhver tvivl.

Jeg glæder mig virkelig over, at livet har givet mig denne mulighed for at rejse, at møde nye mennesker, skabe nye forbindelser, lære om og opdage hvad den oprigtige ayurvediske livsstil indeholder, kunne iværksætte denne blog og på sigt kunne udgive min bog.

Jeg takker i mit stille sind mine børn, familie, venner, yogiér for at bakke mig op omkring denne rejse og gøre den mulig. ❤ Samtidig har universet, mine guidende engle,  ærkeenglene og min indre universelle Gud vist mig, (gennem alle de ting som faldt helt på plads inden jeg tog hjemmefra), at denne rejse hele tiden har været planlagt. At det blot var et spørgsmål om tid, førend jeg blev parat til at integrere den i mit liv og at meningen på sigt, er at jeg skal skabe forbindelser imellem studiested, Amritapuri og mine landsmænd, skabe retreats og udbrede min viden om det hele menneske.

Livet er en stor og spændende rejse, hvis man ellers tør modtage den , jeg er så taknemlig for, at jeg tør tage imod denne gave.

I lys og kærlighed, namasté 🙏 ❤

Lilly Acacia

 

 

Den hellige dans

Below this text in danish, there will be an english version, so please, go on scrolling if you do want to read in english, thank you 🙂

 

Nogen gange skal man opleve noget nyt og netop derfor er jeg her, for at opleve og lære og være.

Da jeg var yngre, var der flere ting der kendetegnede mig og nogen af dem serverer jeg for dig her, nemlig fik jeg skyld for at.: Være stædig, modsige folk, vild, fordi jeg elskede at afprøve alting og larmene, fordi jeg elskede at danse og synge.

Disse ord kendetegner mig nok stadig.;

Stædig; Jeg er utrolig stædig, sætter jeg mig noget for, så udfører jeg det .

Modsiger folk.. Ja det får jeg også skyld for stadigvæk, men faktum er, at det er jeg stort set stoppet med, gider ikke diskussioner, for det er spild af god energi, tiér så hellere stille, hvis jeg ikke er enig.

Vild, Ja jeg er vild, for elsker at udfordre mig selv både fysisk og mentalt og flytter mig gerne for at gøre det.

Larmene; Jo ser du , her er der faktisk noget, som jeg har glemt at være i mange år, for børn og ægteskab har gjort, at jeg i ca 25 år har viet mit liv, til at være mor og hustru og helt har glemt min krops behov for vild musik og dans. Årsagen var ikke, at jeg ikke måtte, men at jeg var gift med en mand som ikke kunne lide at danse og derfor skete det, at jeg stille og roligt stoppede naturligt med at danse også selvom der var musik i huset, jo jo jeg dansede med børnene på armen da de var små, men langsomt tog flere og flere ansvars opgaver til og når så dagen var ovre, så havde jeg ikke fået danset og langsomt gled det længere og længere bagud i min bevidsthed, hvilket nok er ganske normalt.

Men altså, en af de ting jeg fortalte mig selv, inden jeg tog hjemmefra, var at jeg hernede gennem roen, ville finde ind til den dansende og vilde pige igen.. ok måske sent i livet, men så længe livet på jorden ikke er forbi, så er intet for sent ! SÅ nu kommer vi så til det, denne lille historie egentlig handler om, nemlig:

EN VILD RYSTENDE OG DANSENDE DAG ❤

Forestil dig en søvnig fredag morgen, at stå op til en yoga session, som i bund og grund var rystende, så vildt rystende og som satte en stor frigørende proces igang. Alt imens jeg sidder her og skriver dette, bliver jeg igen helt høj ved tanken om denne session.

Det viste sig nemlig at denne yogamorgen skulle komme til at bestå af 2 timer hvor vi bare skulle ryste vores sind og krop fri for spændinger, men inden vi gik igang med dette, havde vi en liggende meditation hvori vi gennemgik de 5 elementer og på en stille og rolig måde vækkede vores trætte morgenkroppe.

Men så var det også slut med at være stille, vi startede med at ryste os fra fødderne og opefter til vild musik, som inviterede os til at ryste og til sidst gik denne rysten over i såkaldt trancedans, det kaldte den vilde kvinde frem i mig og jeg kunne slet ikke stoppe denne dans, for jeg havde fået et helt kick af denne rystedans, så det var en stor sorg, da musikken langsomt ebbede ud og vi blev bedt om at lægge os i Shawasana (dødmands stillingen, som man bruger ved afspænding efter en yoga yogasession).

Morgenmaden kaldte på os og der fortalte den dansene yogalærer os så at det var sidste gang hun underviste på Ashiyana i år, så vi kunne ikke få flere sessioner hos hende..øv øv.. Men så snakkede vi om, at vi simpelthen måtte have mere af denne dans, for det havde været så fantastisk. Den fangede en af de andre yogalærere og spurgte os så, om ikke vi havde lyst til at tage med ind på “The Source” i byen Arambol om aftenen, hvor der ville være vild ekstastisk dans, med meditation bagefter, dansen ville foregå omkring et stort stort Banyon Træ.

Og YES det havde både jeg og et par stykker mere vild lyst til for oplevelser som dette kan man ikke få nok af 🙂

Så vi mødtes til aftensmaden, denne vidunderlige organiske, veganske mad som vi alle elsker på Ashiyana, og derefter tog vi 5 personer mod Arambol for at danse. Denne aften så jeg en deæl af Arambol som jeg ikke havde set før. Fortaxachafføren kørte os bagom Arambol igennem små bite gade ud til stedet hvor “The Source” holdt og her gik musikken allerede højt.. DA vi stod ud af taxaen blev vi først mødt af en “so” med sin grisling, i bogstaveligste forstand, hvilket kun kan ske i Indien (tror jeg), så hørtes musikkens bas og scooter larm og så gik vi ellers ned at en rød grusvej… Korte efter mødte vi en gruppe mennesker som stod og røg.. hmmm nok ikke de helt rene cigaretter, for der var en umiskendelig duft af sødme omkring dem. Så stod vi foran indgangen, fik at vide at der ikke måtte snakkes overhovedet på dansegulvet ej heller drikkes eller ryges.. så hvis man havde de tendenser, så blev man henvist til at gå udenfor.

Indenfor, som jo også var udenfor, men som havde mure af bambus omkring, lød musikken højt, og så gik det ellers løs. Fødderne trippede af sig selv på det vinyl belagte gulv og inden i midten af dansegulvet var dette fantastiske store Banyon træ omringet at ca. 200 dansene og svedige menneskekroppe. Det var utroligt smukt.

Vi lukkede øjnene og bevægede os stille og rolig ind i den ekstatiske dans og indre velvære. Vores egen dans, blev lige som de andres, stadig mere ogmere vild. Wowww, hvilken følelese, så befriende, glædes udbrud over det hele, smilende munde og øjne mødtes når man endelig lukkede øjnene op og kiggede på de dansene svedige kroppe beklædt i mere eller mindre tøj.. Vildt vildt vildt .

To timers rystende dans blev afløst af stille rolig melodi, der langsomt fik folk til at sætte eller lægge sig ned på gulvet og overgive sig til en shavasana meditation og sukke vores ekstatiske energi ud af kroppen. Efter at have ligget i ca 10 minutter, blev vi bedt om at sætte os op i en stor rundkreds og holde i hånd for at afslutte sessionen med 3 x Ohmm og taksigelse.

Jeg var totalt høj på livet og ligeledes var de 4 andre som jeg var sammen med, vi blev hurtigt enige om at dette var absdolut ikke sidste gang vi gjorde dette.. Ja faktisk var vi så høje på livet, at vi efter endt taxakørsel tilbage til Mandrem, grinede så meget at vi blev tysset på af de herboende indere, da klokken var blevet 23:00.

Det var svært at falde til ro efter denne dag, så tilbragte lige lidt tid på stranden i nattemørket sammen med danske Maja. snaksnak snak og klokken blev mange inden vi nåede til køjs.

En dag i Indien som startede og sluttede med en befriende dans ❤

Og, bare lige for at sige det højt, så dansede vi en gang mere igår aftes, samme sted og tid, men med anden DJ, denne Dj startede det hele og gjorde det dermed muligt for os at deltage og nu var det så desværre sidste gang i denne sæson og han afsluttede så fint med at give alle os liggende mennesker et rigtig “Gong bad” Var dansen fantastisk, så var dette Gong bad næsten endnu mere fatastisk.. jeg kommer da til, at importere sådanne oplevelser til Danmark på et tidspunkt ❤

Jeg kan kun anbefale dig at prøve dette og derfor vil jeg gerne anbefale dig at tage til en af  Lalita Mármeka´s Ecstatic Shaking worksshops, hun underviser forskellige steder i europa her i sommer og vist nok også i Danmark. du kan se mere om hendes arbejde på: www.lalitamarmeka.com

OG MED HENSYN TIL ECSTATIC DANCE MEDITATION i Arambol, så kan du læse mere om dette fanstastiske fænomen på: f.com/ThesourceArambol ved Benjamin Crystal.

Ja jeg skal love for at jeg fandt frem til mint vilde dansene liv igen… så befriende, så vidunderligt.. Jeg lærte denne dag og aften at jeg stadig kunne danse og hvor vigtigt det er at bibeholde dansen i sit liv, også selvom der kommer både mand og børn til, så må du ikke glemme at danse, da det giver dig så stor glæde i livet.

I am so Totally high on life ❤

I lys og Kærlighed, Namasté 🙏❤

 

 

 

Vel ankommet, træt og mødet med den indiske venlighed:

Sidder  på O´saiba og får en kop Italiensk expressokaffe.
JA italiensk kaffe i Indien, det er bare så meget et “must” ovenpå en lang flyvetur, et minimum af søvn i øjnene, jetlag og så den viden der kom til mig på vejen fra lufthavnen til Ashiyana.
Så sidder lige her på en skøn indisk restaurant, med kaffe og  halvt åbne øjne, og overvejer seriøst hvad mit pas laver i lufthavnen, (jep du læste rigtigt)!
Altså når jeg er her på Mandrem Beach og Ashiyana🤔😬 som om jeg ikke har andet at bruge 4 timer til idag 🙄..
Og så er det lige at jeg jo samtidig bliver ydmyg og taknemmelig for de immigrations papirer man udfylder ved indrejse, og for de søde Indere, der sætter himmel og jord i bevægelse for at finde en træt tosse som jeg 🙏Må have tabt mit pas i lufthavnen.
Flink medarbejder fra Qatar Airlines fandt det, tjekkede kvikt mit navn ud på fb, fandt derigennem ud af, at jeg skulle til Ashiyana, ringede hertil, de ringede så til taxi, og chafføren fortalte så at jeg ikke havde mit pas.. hmm 🙁
Tog på Ashiyana for at sove og for så få timer senere igen mødes med den samme chaffør, for at køre den lange tur til lufthavnen, dybe lange vejrtrækninger for det er varmt og jeg er træt.
Meget underligt havde den person, som havde fundet mit pas, nu smsét med en Ashiyana medarbejder og bedt om at vi (chafføren og jeg) kom til et fodboldstadium udenfor lufthavnens område, men da vi kommer frem, er han der ikke.
What to do???
Adrenalinet bliver lidt højt efter 10 minutter, og han stadig ikke er kommet. Vi ringer så til ham, bare for at finde ud af, at vi desværre er på det forkerte mødested.
Kører til andet sted. Venter igen….. Jeg bander. Chafføren kigger på mig, med de der himmelvendte øjne, som kun kan sige/betyde “Arrhhh vi er blevet narret”🙄 Mit skeptiske jeg indfinder sig, chafføren mærker det og ringer igen…
What???
Det viser sig, at vi stadig ikke på det rigtige sted!

Hvor stort kan et fodbold stadium lige være??
Vi kører nu helt tæt på lufthavnen, og der er sørme et helt andet fordboldstadium. Og yes yes yes…
Her står den kvikke Qatar medarbejder  Soti som havde mit pas pyhaaa!!!. 
Der blev min tro på det gode univers godt nok sat på prøve, men heldigvis viste det sig endnu en gang at man ikke må miste troen på universet, min uro blev gjort til skamme, og jeg kan nu ånde lettet op. 🙏 
Jeg ville gerne vise Soti min taknemlighed og ville give ham en findeløn, men det ville han ikke modtage, men han ville rigtig gerne have mig som ven på facebook, så det er  han, en rigtig god fb ven 😊 
Han fortalte mig i øvrigt at han ikke havde fundet frem til mig via immigrations papirerne, men via fb.. smart ung mand.. Medieverden er nu ikke så tosset endda. Så reelt fandt han mig ikke via immigrations papirerne, men via fb og sparede mig dermed for en masse besvær med myndighederne.
Endnu en gang beviste universet og de engle, som jeg tror på, at de findes, at de er der og passer på os, det eneste de beder om er lidt tiltro.
Jeg er yderst taknemmelig. 🙏
I lys og kærlighed ❤ Namasté

 

Jeg har gjort noget 🙃

Og nu tager jeg konsekvensen af det.:

 

Jeg har nemlig solgt mit hus, har flyttet rundt med møbler, tøj, bøger og mig selv de sidste mange uger, jeg har gjort mig klar til at forfølge mit mål og nu er det lige før afgang..
Og nej, jeg rejser ikke til månen, selvom man næsten skulle tro det med alle de farveller og på gensyn der har været 🙂 Men nej jeg rejser såmænd kun til Indien, for at leve min drøm ud.

Jeg kan nu betro dig at min drøm er at skrive, at lære, skrive og fortæller folk herhjemme og i udlandet om, hvad Ayurveda, yoga og kropsindsigt kan gøre ved dem/jer, hvis de/I ellers er parate til at lave en livsstilsændring. Men før jeg gør det, så må jeg have noget mere boglig og faglig viden at basere min teori omkring..

Og inden da, er det nødvendigt for mig at tage en “time out” for at give slip på al det stress jeg har opbygget igennem mange år, så den første måned vil foregå på en strand i Goa og jeg glæder mig.. Vildt. 🙂

Det er lige om lidt det sker, lige om mindre end et døgn, forlader jeg Danmark, lige om lidt, tager jeg endnu en gang, ud i verden på eventyr, for ja det er det også, et rigtig dejligt eventyr.

🌈✈🌏🧜‍♀️🧚‍♀️

Så har du lyst til at følge mig på min tur igennem det jeg oplever, så gør dig selv den tjeneste at klikke ind på min side her på facebook:

“SunShine Yoga & Massage” eller her på min hjemmeside “www.sunshineyoga.dk”  som lige nu er under udarbejdelse.

For her vil jeg skrive blogg om mine oplevelser. bloggen bliver til under navnet “Lilly Acacia”

Vel mødt, jeg glæder mig til at se dig.. Nu er jeg klar til afgang, vil du med??? <3

I Lys og kærlighed

Namasté 🙏🌏🛫🕉☯❤😇

Spændingen stiger 🙂

 
Som du måske har læst dig til gennem den sidste tid her på min side eller på min private profil, så er jeg på vej mod forandring. Og det hele starter på lørdag, for lørdag morgen kl 07.35 sætter jeg kursen mod Goa og Mandrem Beach i Indien <3
 
En kæmpe forandring som vil komme til at præge både min krop og mit sind.
Lige nu løber jeg fra Herodes til Pilates for at nå alle de forskellige ting der skal til inden jeg kan tage afsted til Goa og dermed Indien. Hold nu op, det har været en travl travl tid med nedpakning, salg af mine ting og sager, opbevaring af andre ting og sager, og det at smide ud.. det har været den største oprydning i og af mit liv, siden jeg ved ikke hvornår.. Og tillige har der været så usigeligt mange tanker, for det er ikke nemt, det er en svær beslutning og der har været så mange gange jeg har måtte ændre mine planer, at jeg havde svært ved at tro på det, da huset endelig blev solgt.. Wooowww.. men bottomline er, at jeg nu er meget nær parat, til at drage afsted og selv her i sidste stund er der beslutninger at tage. Jo jo for man kan da ikke bare forlade Danmark, der er forsikringer, hvem kører bilen når du er væk, hvor meget tøj skal der med, rygsæk eller kuffert eller begge dele? Visa 5år eller 2 måneder – hov den slog mig lige ud for en stund – godt jeg har gode og vejledende venner <3 Bryllup i juni, hvad er nu det, det var ikke med i planen <3
 
Har jeg nu snart fået sagt farvel til alle vennerne.. Neeej det har jeg ikke , for jeg har ikke tid, men jer jeg ikke har nået ud til, beder jeg så inderligt undskylde mig, I er på som de første, i den periode, jeg er hjemme kortvarigt i Juni/juli.. <3
 
Lige nu sidder jeg i en venindes kælder og skriver dette, for jeg har har lejet mig hos hende indtil jeg tager afsted, det er dejligt at kende nogen, som man kan gøre det hos <3 Men samtidig er det også usigeligt mærkeligt ikke at have sine egendele og ikke at have sit eget hjem. at ligge til ulejlighed hedder følelsen, også selvom jeg godt ved at jeg ikke er til ulejlighed. Følelsen vil bare gerne være der.
 
Min kære søn Jakob Ferdinandsen, er ved at redigere/lave min hjemmeside om og den bliver nu klart mere udformet som et blogspot, den bliver så smuk og jeg glæder mig vildt til at præsentere jer for den, lige nu står den opført som test. <3 smuk og enkel er den <3
 
Min firmaside her på facebook ændrer navn til SunShine Yoga, i stedet for _Sunshine Yoga og Massage og coverbilledet bliver nu anderledes.
 
Er jeg nervøs.. Åhh ja, det er jeg og nej nervøs er ikke ordet., men det kribler og kratter nu godt i maven, man ved hvad man havde og aner i bund og grund ikke noget om hvad der kommer til at ske.
 
Der bliver kørt mange mange mil i min bil i øjeblikket og jeg er træt, så meget træt.. glæder mig usigeligt til Goas lange brede og rolige strande og mange timer med selvforkælelse og fordybelse på yogamåtten <3
 
Kære dig, hvis du vil følge mig på min tur til og igennem spændende oplevelser, så må du meget gerne “like” min side:
 
Sunshine Yoga & Massage
 
da det er her jeg sætter mine bloggs op… Min egen private side, vil stille og rolig blive mere og mere stille, ligesom jeg..
 
Så du er hermed inviteret til at like Sunshine Yoga & Massage.
 
I lys og kærlighed,
 
Namasté 🕉😇🙏♥️

På vej mod forandring ❤️

 
Min rejse mod denne forandring startede i 2016, da et lille frø blev sået. Et frø blev sået af en manager på vores retreat sted Ashiyana i Indien.
Jeg blev spurgt om jeg ville være interesseret i job.. Måtte skuffe ham og svarede, ikke nu men måske i 2018. Jamen der er det måske ikke ledigt og der er jeg måske ikke manager, jeg smilede og svarede:
Sorry I can´t right now, have business going on at home, and a house and my son is still living at my home <3 We will have to wait and see whats going to happen.
 
Sådan startede det hele <3
 
Det var et tilbud jeg sagde nej til, fordi jeg ikke var parat på det tidspunkt.
Men frøet var blevet sået, og sent i 2016 snakkede jeg med min søn og besluttede mig for at sætte virksomheden over styr og mit hus til salg <3
Tiden ændrede sig og huset kom til salg januar 2017 og sønnike flyttede hjemmefra 15 marts 2017. Dermed var det pludselig en realitet at sælge og flytte til Indien. Rejsen har været lang for huset er først blevet solgt nu og er til overtagelse 1/3 – 2018.
Det har været en ydre og indre rejse igennem 2017, glæder og sorger, forhåbninger der brast, uvished, frygt, stress, spænding forventningens glæde, hvad nu hvis ect.. ect..
 
Mit hovede har summet og mest af alt har jeg tænkt:
 
“Jeg har en forretning med yoga og mindfulness og massage kørende, jeg svigter det hele, for at leve mine drømme.. Den tanke var jeg ikke hverken stolt eller glad for.”
“Jeg forlader min familie, min mor og min søn, mit gode netværk, mit hus, Næstved, alt det kendte og trygge… Den tanke var jeg heller ikke særlig stolt og glad for.”
 
Tankerne har været så mange, så hvorfor gør jeg det, hvorfor springer jeg ud i det ukendte endnu en gang?
 
Svaret er; at jeg slet ikke kan lade være, der er noget derude der kalder på mig. Jeg er 56, har ingen børnebørn endnu, min datter bor på Mauritius og min søn er igang med livet og sin egen foretning herhjemme.. Hvis ikke jeg gør det nu, forpasser jeg måske min chance til at afprøve Indien og Østen, mens tid er til det, og så bliver det måske aldrig en realitet..
 
Jeg rejser ikke ud for at arbejde, jeg rejser ud for at studere mig selv, finde roen i mig selv, give slip på en kronisk stressramt krop, kede mig og se hvad der opstår i sindet, når jeg keder mig. Fordybe mig i yogaens væsen og studere ayurveda, skrive en bog,
 
Nu hvor rejsen mod målet endelig er så nær, at jeg kan føle på det, (fordi at mit hus bliver mere og mere tomt, mere mere sælges og meget meget mere er kommet på genbrugen.. Mange ting er også sat til opbevaring, for på et eller andet tidspunkt kommer jeg nok hjem igen).. Så kan det godt føles skræmmende, usikkert, men alligevel begynder det nu også at føles helt rigtigt, jo mere der bliver ryddet ud og op i, jo mere begynder jeg at glæde mig til et nyt og spændende kapitel af mit liv <3
 
Hvis du har lyst til at følge mig på min vej, så vil jeg blive anbefale og blive glad for,om du vil like “SunShine Yoga & Massage” for her vil jeg forsøge at skrive blogs, ikke hver dag, men flere gange om ugen, i alt fald en gang om ugen <3
 
Jeg regner med at lukke ned for min private profil side som Lilly Acacia Chana Aakesson,, og derfor ovenstående anmodning.
 
Min hjemmeside bliver også lavet om og kommer til at fremstå mere Blogg agtig, men det er i proces lige som jeg.
 
i lys og kærlighed <3
Namasté

Lever du dit liv efter dine drømme :-)

Godmorgen til en skøn lørdag..

Jeg vil i løbet af et stykke tid invitere dig til at følge mig her på denne side. SunShine Yoga & Massage vil blive omformet mere og mere til en blog.
Årsagen er, at jeg flytter fra Danmark for en kortere eller længere periode, spørger du mig hvor længe? så svarer jeg “det ved jeg ikke”. Så vær sød at lade være med at spørge.

Lever du dit liv efter dine drømme? Arbejder du hen imod at nå dine drømmes mål?

Jeg gør, jeg går efter at nå de ting som jeg får vist, at jeg skal i mine drømme, jeg arbejder mig stille og roligt hen imod dem. Det sker ikke uden op- og nedture og det er meget svært at udføre, der kan være utrolig mange forhindringer. Men rejsen hen imod målet er også et mål og en læring i sig selv og tager som regel meget længere tid end du havde regnet med at den ville <3

ja vi er selv med til at skabe forhindringerne, for vi tror ofte på andre folks overbevisninger og begrænsninger, lader os præge af dem. De sår tvivl i vores sind, om vi nu kan tillade os at gøre sådan, om det er for farligt, om det nu ikke er lidt vel dramatisk, om vi nu kan klare det, er vi forsikret nok, hvordan tør vi forlade vores sikkerhedsnet i Danmark??? alle disse spørgsmål og mange mange flere vil hagle ned over dig, hvis du bare tænker på at arbejde hen imod dit mål. Og måske inviterer du selv til at høre disse meninger, for måske er det dig, lige som jeg, der spørger andre hvad de mener og tænker. <3

Måske er det kun mig der har det sådan, måske rammer disse ting slet ikke dig <3

Men den dag du er parat, “helt parat” til at gå efter dit mål, den dag vil det kun være muligt for dig selv af så denne tvivl, den dag, vil andres meninger, betragtninger, begrænsninger, bedømmelser, tvivl og lignende ikke længere kunne nå ind.. for du har gjort dig parat og ved med dig selv at det der sker, er det rigtige for dig <3

Forsættelse følger senere, så har jeg vagt din interesse, så kig ind på siden igen senere og følg med mig på forandringen tur ud i livet <3

lige nu skal jeg på job <3 Tag en dejlig lørdag <3

Kærligst Lilly