{"id":473,"date":"2018-05-29T19:23:03","date_gmt":"2018-05-29T19:23:03","guid":{"rendered":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/?p=473"},"modified":"2018-06-04T20:49:00","modified_gmt":"2018-06-04T20:49:00","slug":"el-camino-de-santiago-del-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/?p=473","title":{"rendered":"El camino de Santiago, del 3"},"content":{"rendered":"

Pamplona til Leon, smerte og indsigt \u2764\"\"<\/a><\/p>\n

Der er sket s\u00e5 meget siden Pamplona og jeg har ikke f\u00e5et skrevet s\u00e5 meget som jeg gerne ville, for smerte og tr\u00e6thed har fyldt enormt meget, men ligesom for mange andre p\u00e5 denne tur har jeg ogs\u00e5 haft utrolig mange tanker og er blevet fyldt til bristepunktet med fantastiske syn udover marker og bjerge.\"\"<\/a><\/p>\n

Imellem Pamplona og Logrono, blev jeg ramt af inflammation i mit skinneben, dette har gjort at jeg har m\u00e5tte sende min rygs\u00e6k fra sted til sted i halvanden uge, indtil jeg igen kunne g\u00e5 nogenlunde normalt. Jeg var lige ved at opgive helt, i en lille by Ventosa, var mit ben s\u00e5 h\u00e6vet og jeg havde flere vabler en \u00f8nsket kunne v\u00e6re og det gjorde s\u00e5 ondt at jeg ikke vidste hvordan jeg skulle komme videre, men jeg vidste heller ikke hvordan jeg i denne lille fl\u00e6kke skulle kunne komme af caminoen. Dagen efter Ventosa var den sidste dag jeg overhovede pr\u00f8vede at have mine st\u00f8vler p\u00e5 og ved n\u00e6ste hostel stop, besluttede jeg at sende min rygs\u00e6k i forvejen til et sted som jeg vidste at jeg kunne klare at g\u00e5 til..\"\"<\/a><\/p>\n

At vandre 800 km kilometer er ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om man har gjort det med eller uden rygs\u00e6k, at vandre s\u00e5 langt er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at lytte til b\u00e5de krop, sind og \u00e5nd og hvis en af delene fort\u00e6ller dig, at nu har den del f\u00e5et nok af v\u00e6gten fra rygs\u00e6k og forkert fodt\u00f8j, ja s\u00e5 m\u00e5 man indse at kun en selv kan g\u00f8re noget ved det, og det det er ingen skam at sende rygs\u00e6kken afsted alene, hvis det er det der skal til for at hele og derfor har de ogs\u00e5 langs caminoen gjort det muligt at g\u00f8re det for en overkommelig pris. Det er service af h\u00f8j rang.<\/p>\n

At vandre her en stor udfordring for langt de fleste mennesker, den st\u00f8rste udfordring er for mig dog ikke selve vandringen, men at overnatte p\u00e5 de forskellige hostels, s\u00e5 hver gang jeg kommer til en st\u00f8rre by, finder jeg noget mere behageligt med eget sove- og badev\u00e6relse .. luksus ja, men heldigvis til langt f\u00e6rre penge end i Danmark, der ville det have v\u00e6ret umuligt.\"\"<\/a><\/p>\n

Jeg har v\u00e6ret i s\u00e5 mange byer, at jeg ikke kan huske navnene p\u00e5 dem, jeg kan snart heller ikke f\u00f8lge med i hvem jeg har snakket med og ikke snakket med, men fra Najera til Santa Domingo m\u00f8dte jeg 3 friske engelske venner, som jeg kom til at snakke og vandre sammen med, det viste sig, at de 2 af dem bare skulle pr\u00f8ve caminoen for 1 dag og at den sidste boede her i Logrono, som vi n\u00e6sten lige havde forladt, den sidste viste sig endvidere at v\u00e6re en slags turguide for de to andre. Denne sidste person, turguiden, valgte at lade de to andre fors\u00e6tte alene, mens han forsatte i mit tempo, det var en fantastisk oplevelse at dele med ham, for han havde samme opfattelse som jeg, om det at lytte til hvad krop og sind vil, fremfor hvad andre caminovandrere og kloge velmenende mennesker mente, vi havde \/har samme indsigt i livet og den energi som han gav mig var helt fantastisk.. Men det var jo kun en dag i livet, og som med alle de andre mennesker jeg m\u00f8der her, s\u00e5 er det en forbi passerende oplevelse ud af mange. Men han gav mig nok energi til at fors\u00e6tte min tur, og jeg er ham evigt taknemmelig for dette.\"\"<\/a><\/p>\n

Da vi n\u00e5ede Burgos, den n\u00e6ste storby, havde jeg n\u00e5et at g\u00e5 300 kilometer og det fejrede jeg sammen med en masse andre, 300 km er langt at g\u00e5 og hold da lige op, hvor er det sejt at kunne g\u00f8re det \ud83d\ude42<\/p>\n

2\u00a0dages pause i Burgos og s\u00e5 gik turen videre, denne gang startede Mesetaen, som er en lang lige ud str\u00e6kning med karakter af dansk landskab, en str\u00e6kning til fordybelse og is\u00e6r i regnvejr, hold nu op hvor er jeg tr\u00e6t af regnvejr og kulde og derefter et kort skift til 2o graders varme hvis solen skulle finde p\u00e5 at kigge frem.<\/p>\n

Burgos – Hornillos del camino, mange kilometere og s\u00e5 kommer man frem til en lille by, hvor alle hostellerne melder udsolgt, ok, hvad g\u00f8r en klog s\u00e5? Jam s\u00e5 m\u00e5 den kloge jo bide i det enormt sure \u00e6ble og tage en taxa til n\u00e6ste by, for har man f\u00f8rst g\u00e5et 25 kilometer, s\u00e5 er det umuligt at forstille sig at man skal g\u00e5 11 km mere arrrhh men alts\u00e5, Taxa til Hontanas..\"\"<\/a><\/p>\n

Hontanas, hvor er jeg glad for at det blev der jeg kom til at overnatte, for her var den smukkeste lille kirke, hvor den indb\u00f8d til meditation, den var smuk, stilheden og puderne som var lagt, sat foran et stort lysfad, var bare lige noget jeg ikke kunne lade v\u00e6re med at g\u00f8re nytte af.. Senere var der messe i kirken og en af de sk\u00f8nne piger jeg havde vandret et par dage med, var oppe og l\u00e6se et afsnit af biblen. en smuk ceremoni, som jeg ikke forstod s\u00e5 meget af, da det meste var p\u00e5 spansk..\"\"<\/a><\/p>\n

Fra Hontanas gik turen videre ud over en lang str\u00e6kning med megen gang p\u00e5 asfalt og i totalt regnvejr, en udmattende tur som kr\u00e6vede sin mand tankem\u00e6ssigt og godt fodt\u00f8j, men jeg n\u00e5ede frem tidligt, da det kun var ca. 22 km, fik det sk\u00f8nneste hostel i den lille by og n\u00f8d at v\u00e6re der sammen med 2 tyske kvinder jeg havde snakket med i nogle dage, da vi m\u00f8dtes i hveranden by, det blev til en sk\u00f8n eftermiddag med yoga, og alt for meget r\u00f8dvin, men s\u00e5 sover man da bare ekstra godt, n\u00e5r man b\u00e5de har r\u00f8dvin indenbords og en rigtig dyne over sig.. vil dog lige sige at jeg ikke var fuld, da r\u00f8dvinen hernede kun er p\u00e5 12 % mod den vi drikker i Danmark som er p\u00e5 21 %, det g\u00f8r en stor forskel.<\/p>\n

efter Itero de la Vega, troede jeg at jeg kun ville vandre 15 km n\u00e6ste dag, men jeg havde allerede n\u00e5et de 15 km klokken 11 og s\u00e5 ingen grund til at stoppe da solen stod h\u00f8jt og energien ligeledes, s\u00e5 jeg forsatte 11 km til igennem markveje, mudder, vandpytter lige indtil jeg n\u00e5ede det bedste af alle hostels p\u00e5 denne tur.. nemlig Poblacion de Campos – Villementero, et landligt sted, udenfor lands lov og retning med tipier og t\u00f8nder og bjerghytter som man kunne v\u00e6lge at sove i, hvis man ikke ville sove sammen med andre.. Stedet her havde en fantastisk atmosph\u00e6re, med \u00e6sler, g\u00e6s, h\u00f8ns, hune og katte og det sk\u00f8nneste v\u00e6rtspar.\"\"<\/a><\/p>\n

Jeg lavede min yoga p\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen og pludselig var der et \u00e6sel som meget gerne ville deltage, jo jo, jeg har pr\u00f8vet at lave yoga med hunde og katte, og nu kan jeg jo s\u00e5 ogs\u00e5 skrive yoga med \u00e6sel p\u00e5 den liste.. Vil dog sige at det er et sv\u00e6rt stort dyr at styre ved en yogam\u00e5tte \ud83d\ude02<\/p>\n

Fra Villementero til Carrion de los Condes og videre til til Calzadilla de la Cueza, f\u00f8rst gik det hurtigt, opad og langt lige ud til f\u00f8rste by og s\u00e5 blev det s\u00e5 meget regnvejr, s\u00e5 her lavede jeg en af min store fejl, jeg styrtede nemlig ind i den f\u00f8rste camino sportsbutik jeg s\u00e5 og k\u00f8bte et par sk\u00f8nne Salomon trekking sko i den tro at jeg kunne holde ud at g\u00e5 18 kilometer med dem i regnvejr.. Men nej, efter 2 kilometer gav b\u00e5de mit h\u00f8jre skinneben og min venstre forfod op.. s\u00e5 jeg stod midt i regnen og skiftede over til sandaler, s\u00e5 ikke nok med at jeg havde spildt 1 time og over 1000 kr, p\u00e5 at v\u00e6re i den butik, ja s\u00e5 m\u00e5tte jeg ogs\u00e5 bruge kostbar tid p\u00e5 at skifte til mine sandaler igen og b\u00e6re p\u00e5 de nye sko ogs\u00e5 ak ja, jeg f\u00f8lte mig t\u00e5belig og det regnede bare og det var en lang str\u00e6kning af ingenting, jeg ved faktisk ikke hvor mange gange jeg talte med mine engle, og bad dem samt Gud om at stoppe regnen og sende lidt sol i stedet for, det var en utrolig lang og h\u00e5rd tur. Men jeg n\u00e5ede frem ved 16 tiden og fandt et hostel at sove p\u00e5. Alt var godt, men men, jeg kunne bare ikke sove om natten, s\u00e5 jeg var allerede oppe igen kl 04:30, pakkede mine ting, og var ude af d\u00f8ren, mens det stadig var m\u00f8rkt, men wow hvor var det godt at forlade den sovesal..\"\"<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a>Jeg havde en fan-tastisk dag, de f\u00f8rste timer uden regn, n\u00e5ede Morantinos inden en tordenbyge br\u00f8d ud, (og i denne by, havde de Hobbits huler, ja ja, det var det ikke, men det lignede det, det var til geng\u00e6ld gamle vinhuler), Jeg n\u00e5ede dog at hoppe ind p\u00e5 en lille restaurant med nogle s\u00f8de v\u00e6rtsholdere, inden det styrt regnede, her fortalte de at regnen ville stoppe efter den n\u00e6ste by, og det gjorde den s\u00f8rme jubbiiie.<\/p>\n

Efter 26 km n\u00e5ede jeg frem til Sahagun, en by der syntes st\u00f8rre end den var, for det viste sig at den kun havde 3000 indbyggere og mange tomme huse, dog havde den en bymidte med liv i.\"\"<\/a><\/p>\n

Og ja, n\u00e6ste da skinnede solen og da min energi var h\u00f8j, t\u00e6nkte jeg at jeg sagtens kunne klare at vandre 31 km, men da jeg stadig efter de f\u00f8rste 20 km var fyldt med energi, s\u00e5 valgte jeg at vandre ud af en forf\u00e6rdelig kedelig landevej, med asfalt, ingen biler eller noget andet i 11 km og derefter yderligere 6 km.. kom dog s\u00e5 sent til byen Mansilla de las Mullas, at der var optaget p\u00e5 et hostel, som jeg gerne ville overnatte p\u00e5, men de havde dog et v\u00e6relse for 2 personer ledigt, jeg diskuterede prisen med den og de gav sig.. og jeg siger bare at det v\u00e6relse var de 20 \u20ac v\u00e6rd.. Jeg sov rigtig godt.\"\"<\/a><\/p>\n

Og ig\u00e5r , ja der n\u00e5ede jeg s\u00e5 frem til Leon, en k\u00e6mpe storby, to overnatninger er kr\u00e6vet i storbyerne, det er jo vigtigt at huske at hvile, og idag har jeg s\u00e5 b\u00e5de f\u00e5et sendt st\u00f8vler og sko til Santiago og dermed mindre v\u00e6gt i rygs\u00e6kken.. \u00c5hh det bliver s\u00e5 godt \u2764<\/p>\n

\"\"<\/a>Jeg har ogs\u00e5 v\u00e6ret i katedralen og p\u00e5 museum og nydt min pause og et hostel med luksus til lavpris kun 15 \u20ac., men men her nyses og hostes, h\u00f8feberen er over mig eller er det mon en fork\u00f8lelse.. Nahhh.. h\u00f8feber er vist ordet, for jeg rammes da ikke af fork\u00f8lelse..<\/p>\n

Nu ikke mere for idag, har du stadig lyst til at f\u00f8lge mit liv, s\u00e5 l\u00e6s med i n\u00e6ste afsnit af “SKUM”<\/p>\n

I lys og k\u00e6rlighed, namast\u00e9 \ud83d\ude4f\u00a0\u2764<\/p>\n

Lilly Acacia<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pamplona til Leon, smerte og indsigt \u2764 Der er sket s\u00e5 meget siden Pamplona og jeg har ikke f\u00e5et skrevet s\u00e5 meget som jeg gerne ville, for smerte og tr\u00e6thed har fyldt enormt meget, men ligesom for mange andre p\u00e5 denne tur har jeg ogs\u00e5 haft utrolig mange tanker og er blevet fyldt til bristepunktet … L\u00e6s mere El camino de Santiago, del 3<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/473"}],"collection":[{"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=473"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/473\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":605,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/473\/revisions\/605"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=473"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=473"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=473"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}