{"id":534,"date":"2018-06-23T08:58:06","date_gmt":"2018-06-23T08:58:06","guid":{"rendered":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/?p=534"},"modified":"2018-06-25T12:13:13","modified_gmt":"2018-06-25T12:13:13","slug":"el-camino-de-santiago-del-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/?p=534","title":{"rendered":"El camino de Santiago, del 4"},"content":{"rendered":"

Fra Leon til Pedrouza: Op og ned, livet i en n\u00f8ddeskal \u2764\"\"<\/a><\/p>\n

At komme ud af Leon viste sig at v\u00e6re lige s\u00e5 sv\u00e6rt og kedeligt, som det var at komme ind til Leon. 7 km igennem et stort industrikvarter, fortov efter fortov, larmende biler og vildt meget op af bakke. Kom p\u00e5 et tidspunkt til at g\u00e5 bag nogen Koreanere, som gik med deres vandrestave p\u00e5 den underlige m\u00e5de, hvor det bare siger “klik – klik” hele tiden. Det er til at blive vanvittig af at h\u00f8re p\u00e5. Vil dog sige at Koreanerne er ikke de eneste der g\u00e5r med vandrestave p\u00e5 den m\u00e5de, men det er forf\u00e6rdeligt at h\u00f8re p\u00e5 og n\u00e5r man er vant til freden p\u00e5 stien, s\u00e5 g\u00f8r disse mekaniske klik klik lyde i fortovet, ens \u00f8rer sensitive for den lyd!\u00a0 T\u00e5lmodighed og overb\u00e6renhed m\u00e5 v\u00e6re ordene, lydene vil jo forsvinde af sig selv, ud i det bl\u00e5 efterh\u00e5nden som vi skilles fra hinanden, da vi alle vandrer i forskelligt tempi.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a>Ud af byen kom jeg, vandrende sammen med en anden pilgrim og s\u00e5 m\u00f8dte jeg den sidste del at Mesetaen, s\u00e5 smukt, en lang str\u00e6kning med det sk\u00f8nneste blomster flora af lavendel og bl\u00e5 kornblomster og lyng, det var som at v\u00e6re p\u00e5 den danske hede, stilheden og tankerne fyldte mit hoved og f\u00f8dderne vandrede af sig selv, uden regn indtil en lille by Oncina de la Valdoncina, hvor vorherre sendte den st\u00f8rste regnbyge ud, alt imens, vi heldigvis spiste frokost. Men ak og ve, vand skulle vi \u00e5benbart have, s\u00e5 de n\u00e6ste mange km til n\u00e6ste overnatningssted Villar de Mazarife regnede det.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

I denne lille by var det v\u00e6rt at finde rundt, ja det lyder m\u00e6rkeligt, men det lykkes mig at fare vild i byen, til trods det var en lille by. Og s\u00e5 landede vi p\u00e5 et koldt men hyggeligt herberg, hvor jeg m\u00f8dte Jaqueline, en tysk pilgrim, for anden gang, havde ikke set hende siden vi var i Zubriri for uger siden, s\u00e5 det var hyggeligt at m\u00f8de hende igen, her m\u00f8dte jeg s\u00e5 ogs\u00e5 for f\u00f8rste gang et par andre danskere, ganske unge mennesker, men sk\u00f8n og dejlig energi.\"\"<\/a><\/p>\n

Forlod byen tidligt n\u00e6ste morgen, jeg har jo v\u00e6nnet mig til at lave om p\u00e5 nat og dag, s\u00e5 gik alene og hyggede mig med fuglenes sang i den gryende morgen, Det var s\u00e5 dejligt. Jeg havde en meget kort vandretur foran mig, for ville rigtig gerne overnatte p\u00e5 et specielt Herberg med hjemmelavet vegetar mad og yoga, meditation, det kunne da ikke v\u00e6re andet end et sk\u00f8nt sted. S\u00e5 n\u00f8d min morgenstund stille og roligt, faldt ind p\u00e5 en cafe\/bar for at spise morgenmad og forsatte s\u00e5 mod byen Hospital de Orbiga, med den vidunderlige romanske bro, woow den var smuk og hele byen summede a vidunderlige vibrationer. Fandt mit herberg for natten, fik lavet yoga sammen med et par andre, dvs. jeg ved ikke om det kan kaldes for yoga, for han var ikke s\u00e6rlig god den underviser, men noget der lignede, jeg modtog ogs\u00e5 massage og healing, den var for\u00f8vrigt til geng\u00e6ld rigtig god.. Maden var super og ligeledes var selve stedet og de personer der havde stedet, alt i alt en dejlig oplevelse. kan kun anbefales kaldes “Albergue Verde” og befinder sig lige inden udgangen af byen og ikke f\u00f8r, men efter broen.\"\"<\/a>\"\"<\/a>\u00a0Ogs\u00e5 startede det ellers med at regne, det regnede hele aftenen og natten igennem og n\u00e6ste morgen med.\"\"<\/a><\/p>\n

Afsted gik det s\u00e5 denne morgen, v\u00e5dt i v\u00e5dt, og alt imens jeg gik igennem det ene lag mudder efter det andet, jo mere deprimeret blev jeg, det var s\u00e5 langt og s\u00e5 v\u00e5dt at vandre til byen Astorga. Hum\u00f8ret var virkelig ikke super, men gevinsten var en fantastisk smuk Katedral og Gaudi Palace. S\u00e5 glad for, at jeg havde tid til at se dette, og San Javier, var et super dejligt herberg og igen m\u00f8dte jeg s\u00e5 igen Jaqueline. Tilbragte den sidste rest af dagen i byen med at lede efter en jakke, da jeg havde f\u00e5et at vide, at jeg ellers ville fryse igennem de sidste bjergegne, det tog tid at finde den rigtige, men s\u00e5 l\u00f8b jeg istedet p\u00e5 b\u00e5de Chris og Sue Ellen fra Canada og Graham fra midt vest USA, s\u00e5 hyggeligt.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Dagen efter var det heldigvis t\u00f8rvejr fra starten og det gjorde b\u00e5de tankerne lettere og energien st\u00f8rre. Efter f\u00e5 kilometer kom vi til en meget lille kirke som havde et vidunderligt lille alter og s\u00e5 et pilgrims digt p\u00e5 muren ind til kirken. \"\"<\/a>\"\"<\/a><\/p>\n

Herfra gik jeg videre op, op, ned og ned og ligeud tilsidst igennem en meget stejl opstigning igennem by og derefter igennem en st\u00e6rkt tilvokset plantage p\u00e5 en meget smal, men meget smuk sti. stilheden var larmende, selvom b\u00e5de smukke sommerfugle og andre fugle samt sk\u00f8nne udsigter krydrede min dag.. F\u00f8dderne gik for mig op op op op og s\u00e5 igennem et skovomr\u00e5de med den ene store mudderp\u00f8l efter den anden, det er s\u00e5 sjovt at have sandaler p\u00e5 igennem disse mudderp\u00f8le, f\u00f8dderne tager mudderbade, det skulle jo v\u00e6re s\u00e5 sundt.\u00a0 Men til sidst, efter al min op af g\u00e5en mod bjergtoppen af Foncebadon n\u00e5ede jeg frem til byen Foncebadon, som havde flere herberger, lige f\u00f8r toppen af bjerget, hyggeligt herberg at overnatte p\u00e5 og gevinsten for at tage opstigningen til bjerget over en dag, var jo at det ville blive meget nemmere den n\u00e6ste dag.<\/p>\n

Toppen af kransekagen n\u00e6ste morgen var s\u00e5 afgjort at n\u00e5 toppen nemlig “Cruz de Ferro in the height of 1.500 m. Wooow det var s\u00e5 specielt at st\u00e5 p\u00e5 dette sted, det h\u00f8jeste bjerg p\u00e5 denne Camino. (Pyren\u00e6erne\u00a0 havde jo kun en h\u00f8jde p\u00e5 1.400 m, men var til geng\u00e6ld meget sv\u00e6rere at komme op til, da de gik stejlt op hele tiden). Det var virkelig et helt specielt punkt p\u00e5 hele Caminoen og alle m\u00e5tte helt op og r\u00f8re s\u00f8jlen og efterlade et bevis p\u00e5 at de havde v\u00e6ret der, det var ogs\u00e5 et punkt til stor eftert\u00e6nksomhed og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 et udsigtspunkt.. Men udsigten denne morgenstund, var lig med nul, for det var diset og t\u00e5get, man kunne ikke se mange meter foran sig \u00f8v \u00f8v..\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/p>\n

Derfra gik det jo bare ned ned ned af bakke, til byen hvor morgenmad nr. 2 ventede og derefter til sp\u00f8gelsesbyen Riego de Ambros.. hvor man i starten af byen kunne deltage i synet af f\u00e5reklipning, hvis man havde de lyster. Men det var virkelig en sp\u00f8gelsesby, og hver gang jeg kom igennem en af disse sp\u00f8gelsesbyer, blev jeg fyldt med kedelig energi, tr\u00e6thed og mismod, s\u00e5 det gjaldt blot om at komme igennem.. og s\u00e5 det gik ellers nedad. hold da op, pr\u00e6cis lige s\u00e5 farlig nedgang som fra pyren\u00e6erne m\u00e5ske endda mere, det var virkelig stygt igennem en smal skakt at granit fliser, vand, og rullesten, stejlt stejlt ned over rigtig lang tid, jeg skal lige love for, at det var koncentrations tid. Midvejs nede af bjerget stoppede jeg og overnattede i en by Molinaseca.<\/p>\n

Og her i denne by, mistede jeg p\u00e5 en eller anden vis, min ny indk\u00f8bte ring fra Indien, den var s\u00e5 smuk, men skulle \u00e5benbart ikke med mig l\u00e6ngere, m\u00e5ske skulle jeg igen huskes p\u00e5 at materielle ting og sager ikke betyder noget i verden. For hvad er materielle goder kontra det at have et godt og sp\u00e6ndende liv.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

At ankomme til Ponferrada, den sidste storby p\u00e5 Caminoen inden Santiago, var underligt, alting syntes at v\u00e6re lukket, det syntes som om der intet liv var i den gamle bydel ogs\u00e5 turistattraktionen Knights Templar var lukket fordi det var mandag. Men ja det regnede og regnede og heldigvis var der en \u00e5ben caf\u00e9, s\u00e5 kunne smide min rygs\u00e6k og drikke kaffe.. det var stadig s\u00e5 tidligt p\u00e5 dagen, klokken var end ikke 10 <3<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jeg havde en virkelig dum dag, men da jeg havde set et Mc.Donalds skilt p\u00e5 vej ind til byen, besluttede jeg mig for at finde Mc. Donalds, som viste sig at ligge i et stort indend\u00f8rs center. Dagen var reddet, aldrig har et Mc. Donalds m\u00e5ltid smagt s\u00e5 godt f\u00f8r (S\u00e5 tr\u00e6t af spanske pilgrims menuer), aldrig har et butikscenter v\u00e6ret s\u00e5 hyggeligt f\u00f8r og der var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 en H&M butik, s\u00e5 jeg kunne k\u00f8be et par nye leggins, da et af de andre par var g\u00e5et i stykker. alt det kunne jeg g\u00f8re i t\u00f8rvejr mens alle andre gik ude i regnen Wiiiiieeee. <3 og nu var dagen pludselig blevet vendt til at v\u00e6re en dejlig dag, og der var nu kun 211 km tilbage af Caminoen.. M\u00e6rkeligt at t\u00e6nke p\u00e5..<\/p>\n

Fra Ponferrada – Villafranca, Villafranca – Laguna de Castilla O\u00b4Cebreiro til den tredje og sidste bjergtop med en h\u00f8jde p\u00e5 1.275 m … igen op op op.. over 15 km, i regnvejr, og jo h\u00f8jere vi kom op, jo mere bl\u00e6sende og koldt blev det.. Etnografisk museum var flot, men der var s\u00e5 koldt p\u00e5 toppen, (som ogs\u00e5\u00a0 var\u00a0 gr\u00e6nsen ind til Galicia) at jeg forsatte et stykke p\u00e5 den anden side.. Et nyt herberg lokkede, men seri\u00f8st, hvor var det koldt og kedeligt ogs\u00e5.. Dog kunne mine ben ikke mere, s\u00e5 der var intet at g\u00f8re andet end at stoppe dagens tur.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Fra O\u00b4Cebreiro som faktisk ikke var det h\u00f8jeste punkt p\u00e5 bjerget, for det viste sig at v\u00e6re “Alto do Polo” som var 1.337 m, men herfra gik det bare nedaf de n\u00e6ste 37 km igennem regn, mudder, kulde og ect. hvorefter jeg m\u00f8dte “Sarria” (byen hvor andre, turisterne der gerne vil g\u00e5 sig en lille hyggetur p\u00e5 100 km og skole afgangsklasserne, der efter sigende skal vandre 100 km for at kunne best\u00e5 deres eksamen) kom til, byen hvor Caminoen vendte sig fra, at v\u00e6re et fredeligt vandrested til et kaos af mennesker.\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>Alt herfra dette punkt syntes m\u00e6rkeligt, for pludselig blev der larm omkring os pilgrimme, turisterne er som regel i grupper og der snakkes meget h\u00f8jt, og ja skolerne kommer jo ogs\u00e5 gruppevis. det var s\u00e5 tydeligt at kende forskel p\u00e5 dem og de rigtige caminovandrere. Det jeg syntes er mystisk her, er at de faktisk kan f\u00e5 samme slags certifikat som os andre, ogs\u00e5 selv om de ikke har gjort det store indre arbejde og ikke har vandret 799 km.. Det burde virkelig laves om.<\/p>\n

100 km er jo ikke s\u00e5 langt, s\u00e5 de n\u00e6ste dage gik fantastisk hurtigt, ogs\u00e5 selv om de foregik i regn.. Vi kom til Den hvide by “Palas de Rei” som var smukt omkranset af s\u00f8 og flod.Den var hvid, helt gennemf\u00f8rt, men f\u00f8rst gik det meget nedaf og da vi n\u00e5ede bunden og floden, kunne vi s\u00e5 krydse en bro for at bestige de mange trapper op til byen.. uhhh det var h\u00e5rdt, men det var en sk\u00f8n lille by.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jo mere vi n\u00e6rmede os m\u00e5let Santiago, jo mere stille blev vi og jo mere irriteret blev vi p\u00e5 turisterne, det var ligesom to modsatte verdener der m\u00f8dtes p\u00e5 stien, en verden som vi pilgrimme slet ikke var parat til at tage imod endnu.<\/p>\n

Vi kom igennem mange sm\u00e5byer, alt gik bare op og ned, og lige ud,\u00a0 store euculyptus tr\u00e6er fyldte vores n\u00e6sebor, med den smukkeste milde duft. Vi\/jeg overnattede sidste gang i byen Junction Pedrouzo inden Santiago..\"\"<\/a><\/p>\n

Billedet til h\u00f8jre, er af en anden ung pilgrim (Graham) som jeg havde forn\u00f8jelsen af at dele noget af caminoen med. Her spizer vi morgenmad i byen Azura, en lokal specialitet “Curro\u00b4s med varm tyk chokolade til “.<\/p>\n

Hvis du har lyst til at h\u00f8re om hvordan min caminotur\u00a0 slutter, hvad ang\u00e5r tanker og f\u00f8lelser\u00a0 ved ankomst til Santiago og Finesterre, s\u00e5 f\u00f8lg med i n\u00e6ste afsnit af “SKUM”.<\/p>\n

I lys og k\u00e6rlighed, Namast\u00e9 \ud83d\ude4f\u00a0\u2764<\/p>\n

Lilly Acacia<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fra Leon til Pedrouza: Op og ned, livet i en n\u00f8ddeskal \u2764 At komme ud af Leon viste sig at v\u00e6re lige s\u00e5 sv\u00e6rt og kedeligt, som det var at komme ind til Leon. 7 km igennem et stort industrikvarter, fortov efter fortov, larmende biler og vildt meget op af bakke. Kom p\u00e5 et tidspunkt … L\u00e6s mere El camino de Santiago, del 4<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/534"}],"collection":[{"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=534"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/534\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":652,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/534\/revisions\/652"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=534"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=534"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sunshineyoga.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=534"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}