SunShine Yoga

Den sidste uge her, har været ufattelig skøn, for jeg har foræret mig selv en beachhut med aircondition, jeg har betalt hele 150 kr. pr nat for en kæmpe luksuriøs hytte, med kæmpe seng (hvor jeg ikke skulle kæmpe med et fluenet, der hele tiden ville sno sig omkring mig), denne seng har himmelfluenet og i hytten er der både sofa og stuebord, samt et lækkert stort badeværelse med nok varmt vand i hanen til en god gang hårvask.

Restauranten her og de søde tjenere er ligeledes fantastiske. Stranden og den lille gade med de handlende er virkelig hyggelig og stille. Men også her, er de ved at pakke sammen, da sæsonen er ved at slutte og mange af de handlende startede med at lukke deres butikker igår. Alt i alt har denne strand og dette stedet emmet af en skøn ro til, at jeg har kunne fordybe mig.

Men alt komme til en ende og idag er jeg på vej videre mod Kerala, det vil sige, først sent i aften skal jeg med nattoget. Jeg har bestilt en sovevogn med aircondition og kan nu se frem til en togtur på 16 timer. Det glæder jeg mig til, da jeg elsker at køre med tog.

Meen da jeg skulle bestille billetten, følte jeg mig for første gang hernede snydt. Historien er, at jeg først fik beskeden om at der ikke var nogen plads med aircon, dernæst ville ham, der bookede billetten have et forskud på 500 Rs (50 d.kr.) og dagen efter fik jeg så at vide, at han ville få en billet med aircon sovevogn til mig, men at ham der skulle komme med den, gerne ville have lidt for ulejligheden, selve billetten skulle koste 1.600 Rs (160 d.kr.), så jeg gav bookeren yderligere 2000 Rs (200 d.kr) og fik så billetten om aftenen.. Hmm bagefter kom jeg til at tænke på, at jeg allerede dagen forinden havde givet ham 500 Rs i forskud, men nu havde billetten så kostet mig 2500 Rs (250 d.kr.) og på billetten stod den sølle pris af 1.190 Rs (119 d.kr.) Tradaaaa, jep, jeg følte mig mig snydt, men jeg havde fået min aircon sovevogn..

Sådan er der så meget hernede, men det er første gang det er sket for mig, og tænker, ja jeg kan jo kun lære af det, da det jo var mig selv der havde glemt, at jeg havde givet dette forskud på 500Rs. Enden på historien er nu, at min billet har kostet hele 250 kr, hvilket måske svarer til en returbillet fra Næstved til København , måske ikke engang det. Så alt er nok helt ok. Jeg lander i Kerala Kayankolum imorgen kl 16:00 ca.

Imens jeg har været her, skulle min mor på busferie til Polen og det havde hun glædet sig meget til. Men hun var ikke mere end lige nået derned, førend hun faldt og slog sin ene knæsskal i stykker og forvred den ene fod, så den blev stor og blå. Det var så her mit omsorgs-gen led skade, for jeg kunne jo ikke gøre andet, end at snakke med hende via messenger og i telefonen, alt det praktiske måtte/må jeg overlade til hendes guide og derpå til min søster og svorger. Min mor bliver så fløjet hjem idag og skal opereres imorgen, men hun er ved godt mod nu, hvor hun ved, hvornår hun skal hjem og det er det vigtigste. Men det betyder at jeg i mine tanker, pludselig fandt at vi faktisk er utrolig sårbare, når vi er ude at rejse. For der er ingen hjælp fra familien. Og når det angår ens gamle mor, eller for den sags skyld, så kunne det have været et af mine børn, (det skete også for min søn for 4 år siden i Paris) så vil mit/vores omsorgs-gen gøre, at jeg/vi bruger enorme mængder af energi på tankevirksomhed.

Pyt, alting er som det skal være, og vi/jeg skal blot lære at give slip på det, som vi/jeg rent faktisk ikke kan gøre noget ved, alligevel, og der er sikkert andre derhjemme, der er istand til at tage sig af dem.

Tilbage sidder jeg nu og skal pakke min fysiske rygsæk sammen igen og forlade dette skønne paradis, (som har både almindelig skov, strand og som er betydeligt renere end både Mandrem og Arambol), med mine nye venner/bekendte i min indre rygsæk.

Jeg er dog utrolig glad for at have oplevet dette skønne sted, men er virkelig parat til at skulle videre, for jeg føler mig klar til nye spændende oplevelser og en mere (arbejdsrig) dag.

Altså disse første fire uger har for mig ligesom været en ferie, for at lære at slappe af, give slip på det stress jeg havde i kroppen, inden jeg skulle ud for at finde det sted, jeg ønsker at studere. Goa er for altid i mit hjerte og jeg vender helt sikkert tilbage hertil til næste sæson, da jeg har efterladt min fysiske kuffert  og fantastiske venner i Mandrem. Men nu er jeg klar til næste kapitel ❤

Så læs med i næste afsnit af “Skum” om togturen til Kerala.

I lys og kærlighed, namasté 🙏❤

Lilly Acacia

Den sidste uge har jeg været i syv sind, for jeg vidste, at min tid i Mandrem Beach, var ved at være slut, jeg kunne mærke, at jeg trængte til luftforandring.

IAlt i Mandrem Beach var ved at lukke ned for denne sæson, hele byen emmede af en lidt mærkelig tung energi efterhånden som flere og flere butikker lukkede og håndværkerne startede med at larme, med at rive ned og bygge ovenpå de hoteller, som var/er.  Således at hotellerne kan genopstå, som nye store og flotte til næste sæson. Gaden i byen, hvor alle kalder på en, med deres “Madam, come and look my shop” og mit lige så kedelige svar til dem “Sorry, no more space in my suitcase”.  Alle de handlende vidste, at jeg ikke ville købe noget, men de vidste også, at der ikke ville komme ret mange nye kunder, da stilheden langsomt blev mere larmende. Så de greb enhver chance for handel, og smilede/grinede, når jeg så svarede dem, med det samme evindelige svar, som de hørte hver gang jeg passerede dem. 😆

De venner som jeg gennem årene har fået i denne by, vidste også, at jeg måtte videre på min færd, de vidste, at det var et spørgsmål om hvornår de igen skulle sige farvel for et halvt eller helt års tid. Dette gælder ikke kun et farvel/på gensyn til mig, men til hele byen, for langt de fleste som har butikker og restauranter her, bor her kun for en sæson af gangen. Når sæsonen slutter, vil de lige som turisterne, være nødt til at sige farvel til hinanden og rejse flere tusinder km til deres hjem i Delhi, Mumbai, Rishikesh, Nepal, Karnataka, Kerala. For de kommer så mange forskellige steder fra og mødes så, til hver ny sæson i Mandrem, men 4-5 måneder om året, er de hos deres familier andet sted i Indien.

Hvad angår Ashiyana Yogacenter (som næsten har været mit hjem hvert år i februar måned), så er det næsten det samme, her arbejder de fleste som sæson arbejdere, alle de som rengør stedet, forkæler os og laver mad til os, vender hjem til deres familier, yogalærerne som jo også er terapeuter, leder efter nye steder, at arbejde sig igennem sommermånederne og nogen af dem vender hjem til deres hjemland.

Så alting emmer af afslutning efter en travl sæson og for mit vedkommende betød det så, at jeg nu skulle begynde at tage stilling til, hvor næste stop skulle foregå og det blev så i Palolem og Patnem, hvor jeg så ankom til igår efter 2,5 times taxakørsel fra Mandrem.

Palolem Beach

Så nu er jeg landet og skriver videre i nutid, vel, måske  ha ha ha.. Jeg vil sige at det er en helt anderledes atmosfære her, end i Mandrem, her er utrolig mange turister, englændere, tyskere, (ikke mange franskmænd og danskere som i Mandrem),og så er der rigtig mange Indere, der også er på ferie her. Det er en meget travl strand og byens indbyggere har travlt med at hverve kunder, til alle deres gæsthuse og sørge for, at alle kan få fisk at spise til aften. Desuden har der her udviklet sig en turist attraktion, der hedder at komme ud og kigge delfiner og tage en tur på sightseeing omkring klipperne i havet.

Her er utrolig smukt, men både havet, luften og menneskene er helt anderledes travle og alt emmer af vores europæiske ferie livsstil. Dette fænomen kommer desværre nok også til at ramme mit elskede Mandrem indenfor for de næste år. Man kan stadig tinge om priserne hernede og det er muligt (nu hvor sæsonen også her, er ved at slutte) at kunne overnatte for ca 50 – 100 d.kr. hvis man er lidt ligeglad med kvaliteten og bare har brug for en seng.

Stedet rummer desværre ikke helt min energi og jeg vil finde mod nabostedet Patnem beach imorgen eller overmorgen, da der skulle være mere stille. Idag vil jeg besøge stedet og finde kommende logi for nogen dage.

Men tvivlen som jeg startede med at skrive om, handler om “hvad nu, hvor hen, jeg skal ikke tilbage til job, men ud og se og mærke fremmed kultur. Jeg er på vej mod Kerala, Amritapuri Asram fra næste lørdag, hvor jeg så igen skal opleve nye ting og steder, møde nye mennesker. Men samtidig rammes jeg igen og igen af tvivlen der hvisker til mig:

Gør jeg nu det rigtige? Har jeg lov til at modtage denne luksus, at kunne gøre som jeg vil? Har jeg råd til det? Er jeg noget værd, når jeg ikke som andre, skal hjem på job? Er jeg parat til at trodse min usikkerhed og frygt over for alt nyt? Skal jeg lade min frygt for insekter, edderkopper og højder stoppe mig, eller kan jeg overkomme disse? Hvad vil møde mig nye steder?

Er det denne tvivl som gør, at jeg bider tænderne så meget sammen, at jeg allerede har måtte til tandlægen hernede, da jeg knækkede en tand. Dette blev til en rodbehandling. Så jo nu kan jeg også sige, at det er helt professionelt  tandlægearbejde de laver her, og ikke noget hokus pokus.

Ja faktisk er jeg ikke i tvivl om, at det er min frygt for alt det ukendte, der har gjort mødet med tandlægen til en realitet, for hver morgen jeg vågner, har jeg ondt i mine tænder, så jeg spænder og bider sammen om natten. Tror dog på, at så snart jeg har indlogeret mig på Asrammen i Kerala og besøgt mit kommende studie sted, som befinder sig andet sted i Kerala, så finder jeg roen til at kunne fordybe mig og slippe enhver tvivl.

Jeg glæder mig virkelig over, at livet har givet mig denne mulighed for at rejse, at møde nye mennesker, skabe nye forbindelser, lære om og opdage hvad den oprigtige ayurvediske livsstil indeholder, kunne iværksætte denne blog og på sigt kunne udgive min bog.

Jeg takker i mit stille sind mine børn, familie, venner, yogiér for at bakke mig op omkring denne rejse og gøre den mulig. ❤ Samtidig har universet, mine guidende engle,  ærkeenglene og min indre universelle Gud vist mig, (gennem alle de ting som faldt helt på plads inden jeg tog hjemmefra), at denne rejse hele tiden har været planlagt. At det blot var et spørgsmål om tid, førend jeg blev parat til at integrere den i mit liv og at meningen på sigt, er at jeg skal skabe forbindelser imellem studiested, Amritapuri og mine landsmænd, skabe retreats og udbrede min viden om det hele menneske.

Livet er en stor og spændende rejse, hvis man ellers tør modtage den , jeg er så taknemlig for, at jeg tør tage imod denne gave.

I lys og kærlighed, namasté 🙏 ❤

Lilly Acacia

Below this text in danish, there will be an english version, so please, go on scrolling if you do want to read in english, thank you 🙂

Nogen gange skal man opleve noget nyt og netop derfor er jeg her, for at opleve og lære og være.

Da jeg var yngre, var der flere ting der kendetegnede mig og nogen af dem serverer jeg for dig her, nemlig fik jeg skyld for at.: Være stædig, modsige folk, vild, fordi jeg elskede at afprøve alting og larmene, fordi jeg elskede at danse og synge.

Disse ord kendetegner mig nok stadig.;

Stædig; Jeg er utrolig stædig, sætter jeg mig noget for, så udfører jeg det .

Modsiger folk.. Ja det får jeg også skyld for stadigvæk, men faktum er, at det er jeg stort set stoppet med, gider ikke diskussioner, for det er spild af god energi, tiér så hellere stille, hvis jeg ikke er enig.

Vild, Ja jeg er vild, for elsker at udfordre mig selv både fysisk og mentalt og flytter mig gerne for at gøre det.

Larmene; Jo ser du , her er der faktisk noget, som jeg har glemt at være i mange år, for børn og ægteskab har gjort, at jeg i ca 25 år har viet mit liv, til at være mor og hustru og helt har glemt min krops behov for vild musik og dans. Årsagen var ikke, at jeg ikke måtte, men at jeg var gift med en mand som ikke kunne lide at danse og derfor skete det, at jeg stille og roligt stoppede naturligt med at danse også selvom der var musik i huset, jo jo jeg dansede med børnene på armen da de var små, men langsomt tog flere og flere ansvars opgaver til og når så dagen var ovre, så havde jeg ikke fået danset og langsomt gled det længere og længere bagud i min bevidsthed, hvilket nok er ganske normalt.

Men altså, en af de ting jeg fortalte mig selv, inden jeg tog hjemmefra, var at jeg hernede gennem roen, ville finde ind til den dansende og vilde pige igen.. ok måske sent i livet, men så længe livet på jorden ikke er forbi, så er intet for sent ! SÅ nu kommer vi så til det, denne lille historie egentlig handler om, nemlig:

EN VILD RYSTENDE OG DANSENDE DAG ❤

Forestil dig en søvnig fredag morgen, at stå op til en yoga session, som i bund og grund var rystende, så vildt rystende og som satte en stor frigørende proces igang. Alt imens jeg sidder her og skriver dette, bliver jeg igen helt høj ved tanken om denne session.

Det viste sig nemlig at denne yogamorgen skulle komme til at bestå af 2 timer hvor vi bare skulle ryste vores sind og krop fri for spændinger, men inden vi gik igang med dette, havde vi en liggende meditation hvori vi gennemgik de 5 elementer og på en stille og rolig måde vækkede vores trætte morgenkroppe.

Men så var det også slut med at være stille, vi startede med at ryste os fra fødderne og opefter til vild musik, som inviterede os til at ryste og til sidst gik denne rysten over i såkaldt trancedans, det kaldte den vilde kvinde frem i mig og jeg kunne slet ikke stoppe denne dans, for jeg havde fået et helt kick af denne rystedans, så det var en stor sorg, da musikken langsomt ebbede ud og vi blev bedt om at lægge os i Shawasana (dødmands stillingen, som man bruger ved afspænding efter en yoga yogasession).

Morgenmaden kaldte på os og der fortalte den dansene yogalærer os så at det var sidste gang hun underviste på Ashiyana i år, så vi kunne ikke få flere sessioner hos hende..øv øv.. Men så snakkede vi om, at vi simpelthen måtte have mere af denne dans, for det havde været så fantastisk. Den fangede en af de andre yogalærere og spurgte os så, om ikke vi havde lyst til at tage med ind på “The Source” i byen Arambol om aftenen, hvor der ville være vild ekstastisk dans, med meditation bagefter, dansen ville foregå omkring et stort stort Banyon Træ.

Og YES det havde både jeg og et par stykker mere vild lyst til for oplevelser som dette kan man ikke få nok af 🙂

Så vi mødtes til aftensmaden, denne vidunderlige organiske, veganske mad som vi alle elsker på Ashiyana, og derefter tog vi 5 personer mod Arambol for at danse. Denne aften så jeg en deæl af Arambol som jeg ikke havde set før. Fortaxachafføren kørte os bagom Arambol igennem små bite gade ud til stedet hvor “The Source” holdt og her gik musikken allerede højt.. DA vi stod ud af taxaen blev vi først mødt af en “so” med sin grisling, i bogstaveligste forstand, hvilket kun kan ske i Indien (tror jeg), så hørtes musikkens bas og scooter larm og så gik vi ellers ned at en rød grusvej… Korte efter mødte vi en gruppe mennesker som stod og røg.. hmmm nok ikke de helt rene cigaretter, for der var en umiskendelig duft af sødme omkring dem. Så stod vi foran indgangen, fik at vide at der ikke måtte snakkes overhovedet på dansegulvet ej heller drikkes eller ryges.. så hvis man havde de tendenser, så blev man henvist til at gå udenfor.

Indenfor, som jo også var udenfor, men som havde mure af bambus omkring, lød musikken højt, og så gik det ellers løs. Fødderne trippede af sig selv på det vinyl belagte gulv og inden i midten af dansegulvet var dette fantastiske store Banyon træ omringet at ca. 200 dansene og svedige menneskekroppe. Det var utroligt smukt.

Vi lukkede øjnene og bevægede os stille og rolig ind i den ekstatiske dans og indre velvære. Vores egen dans, blev lige som de andres, stadig mere ogmere vild. Wowww, hvilken følelese, så befriende, glædes udbrud over det hele, smilende munde og øjne mødtes når man endelig lukkede øjnene op og kiggede på de dansene svedige kroppe beklædt i mere eller mindre tøj.. Vildt vildt vildt .

To timers rystende dans blev afløst af stille rolig melodi, der langsomt fik folk til at sætte eller lægge sig ned på gulvet og overgive sig til en shavasana meditation og sukke vores ekstatiske energi ud af kroppen. Efter at have ligget i ca 10 minutter, blev vi bedt om at sætte os op i en stor rundkreds og holde i hånd for at afslutte sessionen med 3 x Ohmm og taksigelse.

Jeg var totalt høj på livet og ligeledes var de 4 andre som jeg var sammen med, vi blev hurtigt enige om at dette var absdolut ikke sidste gang vi gjorde dette.. Ja faktisk var vi så høje på livet, at vi efter endt taxakørsel tilbage til Mandrem, grinede så meget at vi blev tysset på af de herboende indere, da klokken var blevet 23:00.

Det var svært at falde til ro efter denne dag, så tilbragte lige lidt tid på stranden i nattemørket sammen med danske Maja. snaksnak snak og klokken blev mange inden vi nåede til køjs.

En dag i Indien som startede og sluttede med en befriende dans ❤

Og, bare lige for at sige det højt, så dansede vi en gang mere igår aftes, samme sted og tid, men med anden DJ, denne Dj startede det hele og gjorde det dermed muligt for os at deltage og nu var det så desværre sidste gang i denne sæson og han afsluttede så fint med at give alle os liggende mennesker et rigtig “Gong bad” Var dansen fantastisk, så var dette Gong bad næsten endnu mere fatastisk.. jeg kommer da til, at importere sådanne oplevelser til Danmark på et tidspunkt ❤

Jeg kan kun anbefale dig at prøve dette og derfor vil jeg gerne anbefale dig at tage til en af  Lalita Mármeka´s Ecstatic Shaking worksshops, hun underviser forskellige steder i europa her i sommer og vist nok også i Danmark. du kan se mere om hendes arbejde på: www.lalitamarmeka.com

OG MED HENSYN TIL ECSTATIC DANCE MEDITATION i Arambol, så kan du læse mere om dette fanstastiske fænomen på: f.com/ThesourceArambol ved Benjamin Crystal.

Ja jeg skal love for at jeg fandt frem til mint vilde dansene liv igen… så befriende, så vidunderligt.. Jeg lærte denne dag og aften at jeg stadig kunne danse og hvor vigtigt det er at bibeholde dansen i sit liv, også selvom der kommer både mand og børn til, så må du ikke glemme at danse, da det giver dig så stor glæde i livet.

I am so Totally high on life ❤

I lys og Kærlighed, Namasté 🙏❤

Og nu tager jeg konsekvensen af det.:

Jeg har nemlig solgt mit hus, har flyttet rundt med møbler, tøj, bøger og mig selv de sidste mange uger, jeg har gjort mig klar til at forfølge mit mål og nu er det lige før afgang..
Og nej, jeg rejser ikke til månen, selvom man næsten skulle tro det med alle de farveller og på gensyn der har været 🙂 Men nej jeg rejser såmænd kun til Indien, for at leve min drøm ud.

Jeg kan nu betro dig at min drøm er at skrive, at lære, skrive og fortæller folk herhjemme og i udlandet om, hvad Ayurveda, yoga og kropsindsigt kan gøre ved dem/jer, hvis de/I ellers er parate til at lave en livsstilsændring. Men før jeg gør det, så må jeg have noget mere boglig og faglig viden at basere min teori omkring..

Og inden da, er det nødvendigt for mig at tage en “time out” for at give slip på al det stress jeg har opbygget igennem mange år, så den første måned vil foregå på en strand i Goa og jeg glæder mig.. Vildt. 🙂

Det er lige om lidt det sker, lige om mindre end et døgn, forlader jeg Danmark, lige om lidt, tager jeg endnu en gang, ud i verden på eventyr, for ja det er det også, et rigtig dejligt eventyr.

🌈✈🌏🧜‍♀️🧚‍♀️

Så har du lyst til at følge mig på min tur igennem det jeg oplever, så gør dig selv den tjeneste at klikke ind på min side her på facebook:

“SunShine Yoga & Massage” eller her på min hjemmeside “www.sunshineyoga.dk”  som lige nu er under udarbejdelse.

For her vil jeg skrive blogg om mine oplevelser. bloggen bliver til under navnet “Lilly Acacia”

Vel mødt, jeg glæder mig til at se dig.. Nu er jeg klar til afgang, vil du med??? <3

I Lys og kærlighed

Namasté 🙏🌏🛫🕉☯❤😇

Godmorgen til en skøn lørdag..

Jeg vil i løbet af et stykke tid invitere dig til at følge mig her på denne side. SunShine Yoga & Massage vil blive omformet mere og mere til en blog.
Årsagen er, at jeg flytter fra Danmark for en kortere eller længere periode, spørger du mig hvor længe? så svarer jeg “det ved jeg ikke”. Så vær sød at lade være med at spørge.

Lever du dit liv efter dine drømme? Arbejder du hen imod at nå dine drømmes mål?

Jeg gør, jeg går efter at nå de ting som jeg får vist, at jeg skal i mine drømme, jeg arbejder mig stille og roligt hen imod dem. Det sker ikke uden op- og nedture og det er meget svært at udføre, der kan være utrolig mange forhindringer. Men rejsen hen imod målet er også et mål og en læring i sig selv og tager som regel meget længere tid end du havde regnet med at den ville <3

ja vi er selv med til at skabe forhindringerne, for vi tror ofte på andre folks overbevisninger og begrænsninger, lader os præge af dem. De sår tvivl i vores sind, om vi nu kan tillade os at gøre sådan, om det er for farligt, om det nu ikke er lidt vel dramatisk, om vi nu kan klare det, er vi forsikret nok, hvordan tør vi forlade vores sikkerhedsnet i Danmark??? alle disse spørgsmål og mange mange flere vil hagle ned over dig, hvis du bare tænker på at arbejde hen imod dit mål. Og måske inviterer du selv til at høre disse meninger, for måske er det dig, lige som jeg, der spørger andre hvad de mener og tænker. <3

Måske er det kun mig der har det sådan, måske rammer disse ting slet ikke dig <3

Men den dag du er parat, “helt parat” til at gå efter dit mål, den dag vil det kun være muligt for dig selv af så denne tvivl, den dag, vil andres meninger, betragtninger, begrænsninger, bedømmelser, tvivl og lignende ikke længere kunne nå ind.. for du har gjort dig parat og ved med dig selv at det der sker, er det rigtige for dig <3

Forsættelse følger senere, så har jeg vagt din interesse, så kig ind på siden igen senere og følg med mig på forandringen tur ud i livet <3

lige nu skal jeg på job <3 Tag en dejlig lørdag <3

Kærligst Lilly