Spændingen stiger 🙂

 
Som du måske har læst dig til gennem den sidste tid her på min side eller på min private profil, så er jeg på vej mod forandring. Og det hele starter på lørdag, for lørdag morgen kl 07.35 sætter jeg kursen mod Goa og Mandrem Beach i Indien <3
 
En kæmpe forandring som vil komme til at præge både min krop og mit sind.
Lige nu løber jeg fra Herodes til Pilates for at nå alle de forskellige ting der skal til inden jeg kan tage afsted til Goa og dermed Indien. Hold nu op, det har været en travl travl tid med nedpakning, salg af mine ting og sager, opbevaring af andre ting og sager, og det at smide ud.. det har været den største oprydning i og af mit liv, siden jeg ved ikke hvornår.. Og tillige har der været så usigeligt mange tanker, for det er ikke nemt, det er en svær beslutning og der har været så mange gange jeg har måtte ændre mine planer, at jeg havde svært ved at tro på det, da huset endelig blev solgt.. Wooowww.. men bottomline er, at jeg nu er meget nær parat, til at drage afsted og selv her i sidste stund er der beslutninger at tage. Jo jo for man kan da ikke bare forlade Danmark, der er forsikringer, hvem kører bilen når du er væk, hvor meget tøj skal der med, rygsæk eller kuffert eller begge dele? Visa 5år eller 2 måneder – hov den slog mig lige ud for en stund – godt jeg har gode og vejledende venner <3 Bryllup i juni, hvad er nu det, det var ikke med i planen <3
 
Har jeg nu snart fået sagt farvel til alle vennerne.. Neeej det har jeg ikke , for jeg har ikke tid, men jer jeg ikke har nået ud til, beder jeg så inderligt undskylde mig, I er på som de første, i den periode, jeg er hjemme kortvarigt i Juni/juli.. <3
 
Lige nu sidder jeg i en venindes kælder og skriver dette, for jeg har har lejet mig hos hende indtil jeg tager afsted, det er dejligt at kende nogen, som man kan gøre det hos <3 Men samtidig er det også usigeligt mærkeligt ikke at have sine egendele og ikke at have sit eget hjem. at ligge til ulejlighed hedder følelsen, også selvom jeg godt ved at jeg ikke er til ulejlighed. Følelsen vil bare gerne være der.
 
Min kære søn Jakob Ferdinandsen, er ved at redigere/lave min hjemmeside om og den bliver nu klart mere udformet som et blogspot, den bliver så smuk og jeg glæder mig vildt til at præsentere jer for den, lige nu står den opført som test. <3 smuk og enkel er den <3
 
Min firmaside her på facebook ændrer navn til SunShine Yoga, i stedet for _Sunshine Yoga og Massage og coverbilledet bliver nu anderledes.
 
Er jeg nervøs.. Åhh ja, det er jeg og nej nervøs er ikke ordet., men det kribler og kratter nu godt i maven, man ved hvad man havde og aner i bund og grund ikke noget om hvad der kommer til at ske.
 
Der bliver kørt mange mange mil i min bil i øjeblikket og jeg er træt, så meget træt.. glæder mig usigeligt til Goas lange brede og rolige strande og mange timer med selvforkælelse og fordybelse på yogamåtten <3
 
Kære dig, hvis du vil følge mig på min tur til og igennem spændende oplevelser, så må du meget gerne “like” min side:
 
Sunshine Yoga & Massage
 
da det er her jeg sætter mine bloggs op… Min egen private side, vil stille og rolig blive mere og mere stille, ligesom jeg..
 
Så du er hermed inviteret til at like Sunshine Yoga & Massage.
 
I lys og kærlighed,
 
Namasté 🕉😇🙏♥️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *