Vel ankommet, træt og mødet med den indiske venlighed:

Sidder  på O´saiba og får en kop Italiensk expressokaffe.
JA italiensk kaffe i Indien, det er bare så meget et “must” ovenpå en lang flyvetur, et minimum af søvn i øjnene, jetlag og så den viden der kom til mig på vejen fra lufthavnen til Ashiyana.
Så sidder lige her på en skøn indisk restaurant, med kaffe og  halvt åbne øjne, og overvejer seriøst hvad mit pas laver i lufthavnen, (jep du læste rigtigt)!
Altså når jeg er her på Mandrem Beach og Ashiyana🤔😬 som om jeg ikke har andet at bruge 4 timer til idag 🙄..
Og så er det lige at jeg jo samtidig bliver ydmyg og taknemmelig for de immigrations papirer man udfylder ved indrejse, og for de søde Indere, der sætter himmel og jord i bevægelse for at finde en træt tosse som jeg 🙏Må have tabt mit pas i lufthavnen.
Flink medarbejder fra Qatar Airlines fandt det, tjekkede kvikt mit navn ud på fb, fandt derigennem ud af, at jeg skulle til Ashiyana, ringede hertil, de ringede så til taxi, og chafføren fortalte så at jeg ikke havde mit pas.. hmm 🙁
Tog på Ashiyana for at sove og for så få timer senere igen mødes med den samme chaffør, for at køre den lange tur til lufthavnen, dybe lange vejrtrækninger for det er varmt og jeg er træt.
Meget underligt havde den person, som havde fundet mit pas, nu smsét med en Ashiyana medarbejder og bedt om at vi (chafføren og jeg) kom til et fodboldstadium udenfor lufthavnens område, men da vi kommer frem, er han der ikke.
What to do???
Adrenalinet bliver lidt højt efter 10 minutter, og han stadig ikke er kommet. Vi ringer så til ham, bare for at finde ud af, at vi desværre er på det forkerte mødested.
Kører til andet sted. Venter igen….. Jeg bander. Chafføren kigger på mig, med de der himmelvendte øjne, som kun kan sige/betyde “Arrhhh vi er blevet narret”🙄 Mit skeptiske jeg indfinder sig, chafføren mærker det og ringer igen…
What???
Det viser sig, at vi stadig ikke på det rigtige sted!

Hvor stort kan et fodbold stadium lige være??
Vi kører nu helt tæt på lufthavnen, og der er sørme et helt andet fordboldstadium. Og yes yes yes…
Her står den kvikke Qatar medarbejder  Soti som havde mit pas pyhaaa!!!. 
Der blev min tro på det gode univers godt nok sat på prøve, men heldigvis viste det sig endnu en gang at man ikke må miste troen på universet, min uro blev gjort til skamme, og jeg kan nu ånde lettet op. 🙏 
Jeg ville gerne vise Soti min taknemlighed og ville give ham en findeløn, men det ville han ikke modtage, men han ville rigtig gerne have mig som ven på facebook, så det er  han, en rigtig god fb ven 😊 
Han fortalte mig i øvrigt at han ikke havde fundet frem til mig via immigrations papirerne, men via fb.. smart ung mand.. Medieverden er nu ikke så tosset endda. Så reelt fandt han mig ikke via immigrations papirerne, men via fb og sparede mig dermed for en masse besvær med myndighederne.
Endnu en gang beviste universet og de engle, som jeg tror på, at de findes, at de er der og passer på os, det eneste de beder om er lidt tiltro.
Jeg er yderst taknemmelig. 🙏
I lys og kærlighed ❤ Namasté

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *