Søndag eftermiddag nåede jeg denne Asram, jeg var rigtig spændt på at se, hvad den indeholdt.
Jeg stod af nattoget fra Goa kl. 15.55 i Kayankulam og kørte ca. 12 km. med en richshaw, (det samme som en Tuc-tuc i Goa), til ashrammen. Allerede få kilometer førend vi nåede derhen, startede der en høj musik udenfor, som kom fra højtalere der var sat op i hele byen. Det var mantra musik som gjorde, at energien fra ashrammen, allerede nåede mig få kilometer førend, vi nåede til selv ashrammen.
Billedet til venstre viser indgangen til Asrammen.
Jeg fik ved informationen, anvist et værelse, i en meget høj bygning på 13 etage, derpå fik jeg noget sengelinned og en masse skriftligt om de regler der var på stedet. Nogen af dem gjorde mig ked af det på indernes vegne. Jeg gik over til bygningen hvor jeg skulle bo og så skulle jeg ellers finde mit værelse, som skulle ligge på 13´ende etage. Men hjææælp, hvad var nu det, elevatoren gik kun op til 11 etage? og derfra skulle jeg så gå op af en udvendig metaltrappe til 13 etage.. Og her mærkede jeg min første modstand, for det kunne jeg ikke, min højdeskræk gjorde at jeg frøs til is, og jeg tænkte, at jeg skulle ned igen meget hurtigt og have et andet værelse, så det gjorde jeg, op og ned er lige hurtigt gjort og vupti stod jeg med en nøgle til et værelse på 3. sal, Jeg åbnede døren derind og her var 4 køjesenge og usandsynlig varmt, der var en fan i loftet, den tændte jeg, men jeg kunne ikke åbne vinduet, da der var sat et net foran vinduet, og der var rigtig meget beskidt, men hvad, der var et ok toilet og bad og jeg havde jo rent sengelinned, så pyt, jeg ville nok kunne klare at være i dette indelukkede varme rum i nogle dage.
Efter at have sat mine ting til rette, gik jeg ud for at undersøge området. jeg mødte en amerikaner, som fortalte, hvor jeg kunne få noget at spise og så syntes hun, at jeg skulle sørge for at få en “Darshan” af Amma i aften, for Amma ville tage ud af Ashrammen imorgen. Jeg fik mig noget godt indisk mad og derefter satte jeg mig til at vente på at modtage denne Darshan.
https://en.wikipedia.org/wiki/Dar%C5%9Bana
Og der sad jeg så, sammen med 20 andre europæere troligt og ventede i 4 timer ,inden vi europæere omsider kunne gå i en række, op for at modtage Darshanen, Det var en meget smuk oplevelse, der var levende musik imens med mantra og chants. Selve darshanen var noget af en ære at modtage, fra en så hellig person som Amma Bhagavan, en spændende oplevelse som foregik på knæ, alt imens hun velsignede os en efter en. Energien var høj, men klokken var nu blevet 01.00 om natten og da jeg var megatræt efter en 18 timers togtur og nu denne venten, gik jeg til mit værelse for at sove. Her var dog ulideligt varmt, men jeg fik redt sengen og sov som en sten i 3 timer, så vågnede jeg ved at de messede udenfor vinduerne. Ahrr men altså hvor var jeg træt, men kunne ikke sove mere, så lå og vendte og drejede mig, kl. 06:00 stod jeg op og lavede yoga i mit varme værelse..
Derpå fandt jeg en vesternsk restaurant og fik min morgenkaffe kl. 0800 og noget europæisk morgenmad. Når man er på en ashram, så forventes det at man giver “seva´s” som betaling for at bo billigt. Sevas betyder at give hjælpende hænder til alt forskelligt praktisk arbejde uden at få løn for det, og da jeg blev spurgt, så ville jeg selvfølglig gerne hjælpe med noget recykling, det blev til at jeg og to andre denne dag, skulle vende mælkeposer, så de kunne blive vasket inden de blev lavet om til nye mælke poser, det var ret fedt at gøre dette for det beviste jo, at der også i Indien er gang i recykling, så det var 2 kedelige timer, som gik til et super godt foretagende.
Derefter havde vi fri, der var ingenting at lave på ashrammen for Amma var jo taget afsted på turné og så lukke man alle workshop og yogahold ned imens hun var væk..Jo du læste rigtigt, når Amma er ude af huset, så ligger Ashrammen stille hen. Og der var bare så varmt alle steder, det var lige som om at denne lille by var omgivet høje mure, for ingen vind rørte sig og temperaturen var nok omkring de 40 grader.. Jeg trissede lidt rundt udenfor ashrammen, men det var virkelig en enormt kedelig by. Grundet denne ulidelig varme kunne jeg ikke sove natten efter og tirsdag var jeg helt færdig af træthed. Gik hen til morgenmads cafeen, den var lukket, alle spisesteder var lukket, grundet det var tirsdag og dermed meditations og stilhedsdag.
Åhhh min morgenkaffe, det tog mig rigtig lang tid at finde et sted jeg kunne få den, og så kunne jeg kun får wienerbrød til øv øv.. Sikken en morgenstund.. pyha.. Men da det så var endnu en dag uden nogen former for aktiviter jeg gik i møde, så besluttede jeg, at Ashram liv ikke var noget for mig, så jeg pakkede hurtigt mit tøj sammen, svedig og træt som jeg var, og derpå gjorde jeg så rent efter mig, ikke den vilde hovedrengøring, selv om der trængte, men fejede, gjorde badeværelse og håndvask ren, det var hvad jeg formåede med de hjælpemidler der var stillet til rådighed. Derpå gik jeg ned ned og blev udskrevet af ashrammen.
Og her slutter så min første, eneste og sidste tur i en ashram ha ha ha 🙂 et liv, med regler og indelukkethed er vist ikke lige mig, Sorry til Amma Bhagavan, men nu er det afprøvet. Ps.: skal skynde mig at fortælle, at det bestemt ikke er alle ashrams der fungerer på den måde dog.
Derpå tog jeg en taxa til busstationen, fandt en bus som kørte til Kochin og sad så der i 3 timer med naturlig a/c. Da bussen var ca 5 km fra Kochin blev jeg smidt af og måtte find
e en anden bus til de sidste fem km. Herfra havde jeg så bestilt et værelse på et hotel i Fortkochin, men min mobil var død og jeg kunne ikke huske hotelnavnet, så jeg vandrede rundt med rygsæk på ryggen og en stor taske i armene i denne lidt større by, bare for at finde et sted jeg kunne oplade telefonen. Det var mange skridt jeg fik gået inden jeg fandt en kiosk med plads til min telefon. Derpå fandt jeg en richaw og blev transporteret de sidste 5 km til byen Fortkochin. Her ankom jeg så til et skønt 4 stjerners hotelværelse med aircon 🙂 Hvor var det dog bare lækket at smide tingene fra sig og få et langt skønt bad i rene omgivelser og få vasket den svedige og beskidte ashram lugt af mig. Derefter gik jeg mig en kort tur, fik lidt mad og mærkede denne bys fantastiske dejlige energi. Takkede mine engle og min indre gud, for at have vist mig vejen dertil ❤
Hvor er jeg glad og taknemmelig for, at have oplevet dette ashram liv, og hvor er jeg dog taknemmelig for alle Indiens modsætninger 🙏
Og har du lyst og energi til at læse mere om mine oplevelser, så følg med i næste afsnit af SKUM <3
I lys og kærlighed, namasté 🙏❤
Lilly Acacia